Det er måske ikke helt sommer endnu, det ved jeg godt, men i dag har jeg været i haven og give skuret træbeskyttelse. Temperaturen nærmede sig 20 grader og der var kun ganske få skyer en overgang. Det minder altså ganske meget om en udemærket sommerdag. Effekten er heller ikke udeblevet når jeg ser mig i spejlet. Ansigtet er lidt rødt, så det er meget tydeligt at jeg har fået en god gang sol. Armene har også fået sol men er ikke lige så hårdt ramte selvom jeg har gået i t-shirt hele dagen.
Solbeskyttelse
I min alder burde jeg snart have lært at bruge noget solcreme inden jeg går i haven. I år er det bare kommet som en overraskelse at solen allerede er så kraftig. Det betyder at jeg skal en tur i matas i morgen. Jeg skal have mig et par forskellige solcremer og en aftersun. Min erfaring siger at jeg bliver pænere brun når jeg bruger aftersun. Her kunne jeg jo vælge den lette fremgangsmåde og handle solcreme på matas.dk, så slipper jeg for at køre ind til byen. Det koster jo både tid og benzin så hvorfor ikke bare handle online.

Med online handel får jeg også lidt mere tid til at gøre skuret færdigt. Lur mig om jeg ikke også skal fjerne ukrudt i haven, det vokser helt vildt hurtigt med den gode blanding af regn, sol og varme som vi har i øjeblikket. Det bliver så heller ikke bedre af at nabogrunden er et stort ukrudtshelvede.


